Drejø

Drejø er en fredelig, lavtliggende ø i Det Sydfynske Øhav, som ligger i Østersøen syd for Svendborg på Fyn. Med sit areal på blot 4,26 kvadratkilometer og kun omkring tres fastboende er den et af Danmarks mest rolige og uspolerede hjørner — et sted, hvor biltrafikken er minimal, hvor hegn og hede strækker sig helt ned til stranden, og hvor livets tempo bestemmes af tidevandet og færgeplanen.

Øen bestod oprindeligt af to adskilte øer, Drejø mod øst og Skoven mod vest, som er forbundet af en smal sandtange kaldet Drejet, hvorfra øen har sit navn. Dette blide landskab af strandenge, kysthede, græssede overdrev og strande er et fristed for dyrelivet: Drejø er kendt for sin flok af sjældne hvide dådyr, og øens enge og lavvandede områder tiltrækker et stort antal ynglende og trækkende fugle, hvilket er grunden til, at lystsejlere og naturelskere holder så meget af stedet.

Midt på øen ligger Drejø By, en landsby anlagt i en usædvanlig stjerneform omkring kirken. Indtil 1942 var den et af Danmarks bedst bevarede landsbymiljøer, men sankthansaften det år, under en varm og tør sommer, brød der en brand ud med katastrofale følger. De fleste af mændene var ude at fiske, og i den lyse sommeraften opdagede de ikke flammerne; da de vendte hjem, var det for sent. Branden fortærede elleve gårde og syv huse og gjorde hundrede mennesker hjemløse — en katastrofe, der blev værre af, at brandsprøjterne måtte sejles over fra Svendborg. Ifølge lokale fortællinger skyldtes branden en skødesløs tækkemand, der bankede asken ud af sin pibe. Landsbyen blev genopbygget efter det gamle gadeforløb, og i dag danner dens bindingsværksgårde og huse igen en charmerende, harmonisk helhed.

Drejø Kirke, som overlevede branden, er øens mest elskede bygning. Den begyndte i 1535 som et enkelt kampestenskapel rejst af tretten lokale bønder og blev ophøjet til selvstændig sognekirke i 1555. Den blev udvidet i begyndelsen af 1600-tallet med et hvælvet kor og et vesttårn, og indenfor kan man stadig se en romansk granitdøbefont og en prædikestol fra 1620'erne.

Et besøg på Drejø er dejligt enkelt og langsomt. At gå og cykle er den naturlige måde at udforske øen på; stier og stille veje fører gennem landsbyen, forbi kirken og møllestedet, ud over heden og langs kysten. Kroen, købmanden og det lille lokalarkiv byder gæsterne varmt velkommen, og havnen er et livligt mødested om sommeren. Terrænet er fladt og let, selvom landsbyens gader er brostensbelagte, og nogle naturstier er ujævne.

Den bedste tid at besøge øen er fra sidst på foråret til tidligt på efteråret, hvor fuglelivet er rigest, heden blomstrer, og færgen sejler oftest. Du kommer til Drejø med den lille færge M/F Højestene fra Svendborg, som undervejs anløber naboøen Skarø; overfarten tager omkring halvanden time, og det er klogt at bestille plads i forvejen i højsommeren, hvis du har bil med.