Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet ligger i det hvidkalkede hus i Gudhjem, hvor Bornholms mest elskede maler boede og arbejdede det meste af sit liv, og få museer lukker en så fuldstændigt ind i en kunstners verden. Oluf Høst (1884–1966) blev født på øen og vendte efter uddannelse i København og rejser i Europa tilbage for at slå sig ned over Gudhjem havn. Han kaldte huset Bognemark og malede dets have, mure og den omgivende kyst besat gennem årtier, mens han jagtede det skiftende østersølys i hver time og årstid.

At gå gennem rummene føles mindre som at besøge et galleri end at blive lukket ind i et privat hjem, der blot har holdt pause. Bygningen er bevaret tæt på, som Høst forlod den: lave lofter, slidte gulve, malerens eget møblement og på væggene et roterende udvalg fra den store samling af hans værker. Fordi han vendte tilbage igen og igen til de samme motiver — gårdbygningerne ved Bognegård lysende i sne, havelågen, Gudhjems tage, der tumler ned mod havet — kan museet vise, hvordan ét motiv forvandler sig under forskelligt vejr og stemning. Vinterlærreder flammer af uventede røde og violette toner; sommermalerier opløses i glitrende grønne nuancer.

Haven er en væsentlig del af oplevelsen og i godt vejr højdepunktet. Høst tegnede og passede den selv, og den overlever som et levende værk: stenmurede terrasser, gamle frugttræer og bede anlagt med en malers øje, der åbner sig mod netop den kyststrækning, som fylder så mange af hans billeder. Når man sidder der, forstår man malerierne indefra — udsigten var ikke en baggrund, men hele motivet.

Museet er intimt snarere end udtømmende; omkring femoghalvfjerds minutter er nok til at se huset, tage den aktuelle ophængning ind og dvæle i haven. En lille butik sælger tryk, kort og bøger, og personalet kan forklare, hvordan samlingen roterer, og hvordan Høst passer ind i den større fortælling om Bornholm som kunstnernes ø — et sted, hvis granitlys tiltrak malere gennem hele det tyvende århundrede.

Fordi huset ligger på den stejle skråning over Gudhjem havn, kræver det en kort, men skarp opstigning fra havnefronten, og det historiske interiør har trapper og smalle rum, der begrænser fuld tilgængelighed, selv om haven delvist kan nydes af alle. Den bedste tid at komme er en sommermorgen, når havnelyset er blødest og haven blomstrer, gerne kombineret med en vandring gennem selve Gudhjem — dets røgerier, bindingsværksstræder og den lille havn, Høst malede så mange gange. For alle, der er nysgerrige på, hvorfor Bornholm har betydet så meget for dansk kunst, er dette stille hus stedet at begynde.