Urskoven, hvis navn taler for sig selv, er en stille lomme af vild skov i det bølgende landskab i det vestlige Jylland. Her får naturen i høj grad lov til at passe sig selv, og skoven giver et sjældent indtryk af, hvordan de danske skove så ud, før øksen og ploven omformede landet. Gamle træer får lov at gro skævt, vælte og langsomt formulde, hvor de falder, og de døde stammer bliver til levesteder for mosser, svampe, bregner og utallige insekter. Under de høje trækroner bevæger man sig gennem skiftende lys og dyb grøn skygge, mens den bløde skovbund dæmper hvert fodtrin. Skoven skifter med årstiderne: anemoner og lysegrønne blade om foråret, tæt skygge og fuglesang om sommeren, gyldne og rustrøde farver om efteråret og en rå, skulpturel stilhed om vinteren. Fuglelivet er rigt, og den tålmodige gæst kan møde spætter, ugler, rådyr og i de fugtige lavninger padder. Afmærkede stier snor sig mellem stammerne og indbyder til langsom, rolig færden frem for rask motion, og der er stille kroge, der er perfekte til en pause, et fotografi eller blot til at lytte. For børnefamilier er væltede træer og rødder en naturlig legeplads og en levende lektion i økologi; for naturelskere og fotografer er samspillet mellem forfald og ny vækst en uudtømmelig kilde til oplevelser. Solidt fodtøj anbefales, da terrænet kan være ujævnt og mudret efter regn. Som en del af Danmarks voksende indsats for at beskytte urørt skov er Urskoven et sted, hvor man kan sænke farten, trække vejret dybt og genfinde et vildere og ældre landskab.
