Tåsinge

Tåsinge er den tredjestørste ø i Det Sydfynske Øhav – et blidt tæppe af marker, bøgeskove og stråtækte huse, forbundet med Svendborg på Fyn og videre til Langeland af en række broer og dæmninger. Øen er kun godt ti kilometer på tværs og let at udforske, men føles alligevel dejligt rolig, og kysten med lavvandede vige og rørskove gør den til et af de smukkeste hjørner af det danske øland.

Øens juvel er Troense, en søfartslandsby, hvis brostensbelagte gyder er kantet af pragtfuldt bevarede bindingsværkshuse fra 1700- og 1800-tallet, dengang Tåsinge var hjemsted for en stolt flåde af skibskaptajner og redere. Stokroser læner sig op ad gulkalkede mure, buksbomhække indrammer velplejede haver, og den lille havn giver stadig ly til træsejlskibe. Fra landsbyen fører en træbevokset allé til Valdemars Slot, et anseligt barokherresæde påbegyndt i 1644 af Christian IV til sønnen Valdemar; i dag rummer det museer, en strand og restauranter ved vandet.

Over det hele knejser Bregninge Kirkebakke, et af Danmarks fineste udsigtspunkter. Bestig kirketårnet, og på en klar dag siges det, at man kan tælle 28 øer, 65 kirker og 20 herregårde spredt ud over det glitrende øhav. Den hvidkalkede kirke har stået her i århundreder og er stadig en af landets mest besøgte.

Tåsinge er også knyttet til en af Skandinaviens mest berømte kærlighedstragedier. I 1889 tog den danske linedanserinde Elvira Madigan og den gifte svenske løjtnant Sixten Sparre, som ikke kunne leve sammen, deres eget liv i en skov på det nærliggende Fyn. De ligger begravet side om side på kirkegården ved Landet Kirke, hvor besøgende stadig lægger blomster; deres historie inspirerede Bo Widerbergs anerkendte film fra 1967.

Troense værner også om øens søfartsminde på Tåsinge Museum, hvis maritime samling rummer skibsmodeller, navigationsinstrumenter og minder fra sejlskibenes storhedstid samt et rum viet til legenden om Elvira Madigan. Uden for landsbyerne belønner Tåsinge stille udforskning: skoven og stranden ved Vornæs, engene omkring fuglereservatet Vejlen, hvor hejrer og vadefugle samles, og de blide veje, der snor sig mellem gamle gårde. Cyklister kan følge øhavsruten hen over øen, og vandrere finder afmærkede stier, der dykker ned til afsondrede strande. Overalt er tempoet langsomt, lyset blødt over vandet, og fornemmelsen af en levende, arbejdende ø frem for et museumsstykke forbliver vidunderligt intakt.

Et besøg handler mere om langsom vandring end om at krydse seværdigheder af. Gå eller cykl mellem Troense, slottet og kirken, hold pause på en havnecafé, og følg kyststierne forbi græssende enge og gamle færgelejer. Landsbyen og udsigtspunkterne kan nydes gratis når som helst; kun slottets museer kræver entré.

Hovedvejene og Troenses havnefront er jævne og til at klare, men landsbyens brosten og den stejle opstigning til Bregninge Kirketårn er udfordrende for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Den bedste tid er sidst på foråret til først på efteråret, når haverne blomstrer, caféerne åbner, og øhavet gløder; midsommeraftener her er helt magiske. Det er nemt at komme dertil: fra Svendborg krydser du Svendborgsundbroen med bil eller bus på få minutter, lokale busser kører fra Svendborg station til Troense og Bregninge, og cyklister elsker de stille veje. Der er parkering ved Valdemars Slot og nær Bregninge Kirke, hvilket gør øen til en givende dagstur eller et fredeligt udgangspunkt for at udforske hele øhavet.