Strynø

Strynø er en af de mindste beboede øer i Det Sydfynske Øhav, en flad og grøn plet på blot 4,88 kvadratkilometer mellem Langeland, Ærø og Tåsinge. I dag bor der omkring 216 mennesker året rundt, men engang summede øen af liv: i 1906 toppede befolkningstallet med 787 indbyggere. Strynø blev formet af gletsjerne under den seneste istid, Weichsel-istiden, og hæver sig knap over havet — det højeste punkt er kun 10 meter. Netop derfor er øen blevet et yndet mål for cyklister, der kan køre hele øen rundt ad stille veje uden nogensinde at møde en bakke.

Øens hjerte er Strynø By, en tæt klynge af bindingsværks- og murstenshuse omkring kirken, den gamle skole og gadekæret. Kirken fra 1867 er en pudsighed værd at bemærke: mens næsten alle danske kirker vender øst-vest, vender Strynøs delvist mod syd. Den fredede skolebygning fra 1800-tallet tjener stadig lokalsamfundet og underviser børn fra børnehaveklasse til fjerde klasse, før de tager færgen til Langeland til de ældre klasser.

Nede ved havnen ligger øens kulturelle omdrejningspunkt, Øhavets Smakkecenter, et maritimt museum og aktivitetscenter viet til øhavets traditionelle fladbundede smakkejoller. Her kan gæster leje havkajakker, deltage i guidede padleture gennem det beskyttede sydfynske øhav, sejle en gammel træsmakke eller blot lære om den fiskeri- og sejladskultur, der engang prægede livet på øen. Det omkringliggende hav, et beskyttet havområde, er lavvandet, roligt og rigt på fugleliv, hvilket gør det til et af Danmarks bedste og sikreste steder for begyndere i havkajak.

Strynø er i dag stolt grøn: de fleste af øens mange gårde er økologisk certificerede — femten af dem i 2024 — og den miljøbevidste ånd var med til at give øen titlen "Årets Ø" i 2022. En kort gåtur fra byen står Strynø Mølle, en hollandsk vindmølle bygget i 1832, som malede korn indtil 1967; efter en oversvømmelse i 1904 blev hele møllen flyttet længere ind i land for at beskytte den.

At besøge Strynø handler om at sætte tempoet ned. Medbring eller lej en cykel, følg kystvejen forbi økologiske marker og græssende får, kig ind i den lille købmand eller på øens kro, og se lyset skifte over vandet. Det flade terræn og de korte afstande gør øen let tilgængelig for de fleste, og havneområdet er stort set jævnt, selvom landsbyens veje og strandene kan være ujævne.

Den bedste tid at komme er fra sent forår til tidligt efterår, hvor færgen sejler ofte, Smakkecentret har åbent, og markerne står grønne; midsommeren bringer lange, lysende nordiske aftener. Selve rejsen er en del af charmen: kør, eller tag toget og bussen til Rudkøbing på Langeland, og gå derefter om bord på den lille færge "Strynøboen", der sejler cirka otte 30-minutters overfarter om dagen over øhavet. Biler er tilladt, men de fleste gæster efterlader dem gerne — på Strynø har du kun brug for to hjul og to ben.