Sejerø er en langstrakt, vindblæst ø i Kattegat, som kun nås med den lille færge fra Havnsø på Sjællands nordvestkyst. Knap tolv kilometer lang og sjældent mere end to kilometer bred er øen et sted, hvor tempoet falder, så snart man går fra borde. Den eneste rigtige landsby, Sejerby, samler en håndfuld gamle huse, en kirke, en købmand og spredte sommerhuse omkring en lun havn. Uden for byen snor smalle veje sig mellem græssende får, blomstrende enge og gamle frugtplantager — Sejerø er kendt for sine kirsebær, og om foråret farver blomsterne bakkerne lyserøde. Kysten er øens største gave. Lange, lavvandede strande med lyst sand omkranser syd og øst, varme og trygge for børn, mens landet mod nord hæver sig i lave skrænter og hede ved Kongstrup, hvor det hvide Sejerø Fyr markerer revet, der strækker sig ud i farvandet. Afmærkede stier og grusveje gennemskærer det indre og indbyder til rolige vandreture eller cykelture med vide udsigter over vandet fra næsten hver bakketop. Fuglelivet er rigt, og havet omkring trækker lystfiskere og småbåde til. Der er ikke mange egentlige seværdigheder her, og det er netop pointen. Man kommer for roen — for stjerneklare nætter uden byens lys, for badning og strandhugst, for den enkle rytme i et levende ø-samfund. Overnatning er mest sommerhuse til selvhusholdning og en lille campingplads, og meget af dagligdagen retter sig stadig efter færgens fartplan. Sejerø belønner dem, der ankommer uden en plan: nogle dage med vandring, badning og lyset, der skifter over Kattegat, langt fra trafik og travlhed. Det er en af Danmarks stille afkroge — beskeden, uforstyrret og stille smuk.
