Munkholm er en lav, grøn ø i Isefjorden, et af Danmarks mest beskyttede og elskede indhave, placeret nogenlunde mellem købstaden Holbæk og det bakkede, skovklædte Hornsherred. Navnet — 'munkens holm' — bærer et ekko af stille, eftertænksomme århundreder, og noget af den ro hviler stadig over stedet. Munkholmbroen svinger sig over fjorden tæt ved og fører trafikken mellem Sjælland og Hornsherred, mens den byder på vide, lysfyldte udsigter over vandet, der skifter fra sølv til dybblåt med himlen. For den besøgende er Munkholm først og fremmest et sted at falde til ro. Fjorden rundt om er lavvandet, lun om sommeren og berømt for sit fugleliv: terner, vadefugle, skarver og svaner søger føde i det sivkantede lavvand, og det lave lys morgen og aften forvandler hele bassinet til glas. Lystfiskere kender vandet for havørred og hornfisk, og små både glider ud fra vigene langs kysten. Her er ingen menneskemængder, ingen store monumenter — tiltrækningen er helt grundlæggende. Gå ad de stille veje og strandstier, indånd duften af salt og siv, se lyset bevæge sig hen over fjorden, og du mærker den rolige rytme, der har draget mennesker til Isefjorden i generationer. Om sommeren gløder engene af vilde blomster; om efteråret samles trækfuglene på vandet; om vinteren står øen skarp og smuk under den nordiske himmel. Munkholm belønner den rejsende, der kommer uden en fast plan — cyklist, kajakroer, fuglekigger eller vandrer. Det er et lille stykke af det klassiske danske fjordlandskab: beskedent, lysende og dybt fredfyldt, en påmindelse om, at nogle af landets fineste oplevelser er de stilleste.
