Lindholm er en lille, lavtliggende ø i Stege Bugt, det lave farvand mellem det sydlige Sjælland og Møn, tæt på landsbyen Kalvehave i Vordingborg Kommune. Med et areal på knap 0,7 kvadratkilometer er øen en stille stribe af eng, krat og kyst omgivet af roligt, beskyttet vand – men i næsten et århundrede var den et af Danmarks mest lukkede og bevogtede steder. Fra 1926 husede øen Statens Veterinære Institut for Virusforskning, et højsikkerhedslaboratorium, der undersøgte mund- og klovesyge og andre stærkt smitsomme dyresygdomme. Fordi disse virus udgjorde en alvorlig trussel mod danske husdyr, fungerede Lindholm som en streng karantænestation: personalet sejlede over med en særlig færge, badede og skiftede tøj, når de forlod øen, og offentligheden blev holdt helt væk. For generationer af lokale langs kysten var øen en gådefuld silhuet, man kunne se, men aldrig besøge. Forskningsanlægget blev efterhånden afviklet og lukkede i slutningen af 2010'erne, da arbejdet flyttede til moderne laboratorier på fastlandet. I 2018 blev Lindholm kortvarigt centrum for en national debat, da regeringen foreslog at bruge den tømte ø til at huse afviste asylansøgere; den stærkt kritiserede plan blev opgivet i 2019. I dag er Lindholm fortsat statsejet og ikke åben for almindelige besøgende, og der er ingen turistfærge. Øens interesse er først og fremmest historisk og landskabelig: den opleves bedst fra kysten omkring Kalvehave og fra både, der passerer gennem bugten, hvor dens flade grønne kontur, fugleliv og omgivende vand minder om både Møns fredfyldte kystlandskab og øens usædvanlige, hemmelighedsfulde fortid.
