Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster, naer Haslev i Sydsjaelland, er et af Danmarks mest storslaaede renaessancegodser - et voldgravsomkranset slot af blegt sten, der rejser sig fra formelle haver midt i et vidtstrakt, skovklaedt domaene paa omkring 3.850 hektar. Selvom 'kloster' betyder munkekloster, har Gisselfeld aldrig vaeret et religioest hus i saedvanlig forstand; navnet afspejler dets lange liv som et velgoerende adeligt kloster, og det er stadig et privat, fungerende gods i dag. Slottets indre er som regel ikke aabent for offentligheden, men haverne, drivhuset og den omgivende park goer det til et af regionens mest givende godsbesoeg.

Den nuvaerende trefloejede hovedbygning blev fuldfoert i 1575 af Peder Oxe, en af sin tids maegtigste statsmaend, selvom der havde staaet en herregaard paa stedet siden det 14. aarhundrede. Det er et imponerende eksempel paa dansk renaessancearkitektur, med trappegavle, skydeskaar og et fremspringende taarn over hovedporten - et hus bygget i en tid, hvor en stormands hjem stadig delvis var en faestning. Vand omgiver det: en voldgrav, en soe og et lille vandfald giver omgivelserne deres rolige, spejlblanke karakter, og formelle haver med klippede haekke og et springvand - komplet med et charmerende saet dekorative bronzefroeer - indrammer ankomsten.

Siden 1755 har Gisselfeld vaeret drevet som 'Gisselfeld Adelige Jomfrukloster', en stiftelse, der gav hjem og indkomst til ugifte kvinder af adelig herkomst, og det er forblevet i Danneskiold-Samsoe-familiens haender, hvis efterkommere stadig forvalter det. Denne kontinuitet i ejerskab gennem aarhundreder er en stor del af godsets atmosfaere; det foeles beboet og passet snarere end balsameret.

Ud over de naere haver aabner godset sig til fungerende landbrug og noget af den fineste skov paa Sjaelland, gennemtraadt af vandrestier og prydet med gamle egetraeer. Gisselfeld har laenge haft et havebrugsry - dets drivhuse og arboret afspejler generationers interesse for sjaeldne og eksotiske planter - og i 2018 blev en slaaende nutidig tone tilfoejet dybt i skoven: et 45 meter hoejt hyperboloidetaarn af gittervaerk i trae, der snor sig op over trietoppene og giver vidtstrakt udsigt over domaenet og paa klare dage langt ud over det omgivende landskab.

Et besoeg paa Gisselfeld forener flere glaeder i en enkelt, nem udflugt: det voldgravsomkransede slots arkitektoniske drama set hen over vandet, de formelle havers ordnede ro og drivhus, en kop kaffe paa godscafeen og derefter en lang gaa- eller cykeltur ind i skoven, maaske en bestigning af taarnet for udsigten. Det er et sted, hvor dansk aristokratisk historie, havebrug og landskab moedes, og hvor aarhundreders uafbrudt forvaltning stille er synlig i hver alle og haek.