Farø er en lille, lavtliggende ø i Storstrømmen, det farvand der adskiller Sjælland fra Falster i det sydlige Danmark. Administrativt hører øen under Vordingborg Kommune, og i dag er den først og fremmest kendt – ikke for sine få gårde og stille marker – men for det markante ingeniørarbejde, der krydser den. Farøbroerne, der åbnede i 1985, fører motorvejen E47/E55 hen over øen i to spænd. Mod nord glider en lang lavbro hen over vandet, mens en iøjnefaldende skråstagsbro mod syd løfter sin slanke pylon op over havet, så skibe kan passere i sejlrenden nedenunder. For de fleste rejsende ses Farø i fart, en grøn stribe land mellem to store broer, men der er mere at lægge mærke til, hvis man standser op. En rasteplads på øen giver mulighed for en pause, og fra kysten åbner udsigten sig ud over det glitrende vand mod Sjællands og Falsters skovklædte kyster. De omkringliggende farvande og de rørkantede lavvandsområder er rige på fugleliv, og det flade, vindblæste landskab har den sparsomme, lysende karakter, der er så typisk for de sydsjællandske øhavsegne. Før broerne blev bygget, førte Storstrømsbroen mod vest al trafik til Falster; forbindelsen over Farø aflastede den ældre rute og ændrede hele områdets forbindelser. Når man står her, med trafikkens summen over hovedet og måger, der kredser over strømmen, mærker man både den dybe ro fra en landlig lille ø og den rastløse bevægelse i et land, der er syet sammen af sine broer.
