Avernakø

Avernakø er en lille, fredfyldt ø i Det Sydfynske Øhav, der ligger en kort færgetur syd for købstaden Faaborg. Med et areal på omkring seks kvadratkilometer og kun cirka hundrede fastboende er den et af Danmarks mest rolige hjørner – et sted, hvor grusveje snor sig mellem levende hegn, økologiske gårde og en blid kystlinje, og hvor den højeste lyd ofte er vinden i sivene eller vadefuglenes kald.

Øen har en usædvanlig tilblivelse. Avernakø var engang to selvstændige øer, Avernak og Korshavn. I 1937 blev de forbundet af en smal dæmning kaldet Drejet, opkaldt efter sin særegne, bugtede form. At gå eller cykle over Drejet i dag, med vand til begge sider, er en af de små glæder ved et besøg – en påmindelse om, hvor tæt land og hav er vævet sammen i hele øhavet. Den lille havn i Avernakø By og den beskyttede naturhavn ved Korshavn har længe givet fiskere og sejlere ly, og øens hvidkalkede kirke og bindingsværksgårde vidner om århundreders stille landliv.

I dag er de to hovederhverv landbrug og turisme, og Avernakø har fået ry for økologisk og småskala landbrug. Gæsterne kommer først og fremmest for landskabet: afmærkede vandre- og cykelruter fører gennem enge med græssende kvæg, forbi gamle frugthaver og langs lave kystskrænter med vid udsigt over farvandet mod naboøerne Lyø, Bjørnø og det større Fyn. Fuglekiggere skatter de lavvandede vige og strandenge, der tiltrækker gæs, terner og vadefugle om foråret og efteråret. Der er ingen store attraktioner, ingen menneskemængder og nærmest ingen trafik – tiltrækningen er ganske enkelt langsomme dage, havluft og et næsten glemt livstempo.

En sigende detalje ved ølivet: Avernakøs børn tager færgen til skole på naboøen Lyø, en lille daglig påmindelse om, hvordan livet her formes af tidevand og både snarere end af veje. Øen er en del af det fredede Sydfynske Øhav, en national skat af øer, holme og lavvandede områder, som mange håber en dag bliver nationalpark.

Besøget opleves bedst til fods eller på cykel; terrænet er blidt og let, og afstandene er korte, selvom grusveje og enkelte stigninger gør solidt fodtøj til en fordel. Der er en lille kro, sæsonåbne caféer og enkel overnatning, men faciliteterne er beskedne – tag det med, du har brug for, og respekter, at dette er et levende lokalsamfund og ikke et feriecenter. Foråret og sommeren er smukkest med vilde blomster, lyse aftener og hyppigst færgefart; efteråret bringer dramatisk himmel og trækfugle, mens vinteren er meget stille.

At komme dertil er en del af charmen. Passager- og småbilsfærgen Ø-Færgen sejler fra Faaborg havn og når Avernakø på omkring tredive minutter (nogle afgange fortsætter til Lyø, cirka halvfjerds minutter). Faaborg nås let med bus eller bil fra Odense og resten af Fyn. Det er klogt at bestille plads i højsæsonen og nødvendigt, hvis du medbringer bil – men de fleste gæster lader gladeligt bilen stå og træder direkte ind i øtid.